I den her uge er 2. sending med fjollede puslespil ankommet til Puslespilsbutikken i Helsingør. Så spørger du måske: Hvad er et fjollet puslespil? Og er det for fjollet at lægge et fjollet puslespil? Svarene får du her.
Fjollede puslespil med sjove motiver
Fjollede puslespil er i høj kurs. Det er de sandsynligvis, fordi motiverne er så sjove, og fordi der går en rød tråd igennem dem allesammen. Mange puslespilsmærker har lavet fjollede puslespil, og det engelske puslespilsmærke Gibson er et af de populære puslespilsmærker i Puslespilsbutikken med fjollede puslespil.
De fjollede puslespil med katte fra engelske Gibson
De fjollede puslespil fra Gibson er illustreret af Linda Jane Smith, og de har enten hunde eller katte som laver de sjoveste ting. De sidder, ligger, hænger osv. ved et stort bord ude i haven lidt à la Alice i Eventyrland og drikker te. Hvor mange katte kender du, som drikker te af fine kopper i porcelæn? Ikke mange, vel? Det puslespil hedder Mad Catter's Tea Party.
I et andet af Gibsons fjollede puslespil er kattene invitere til bryllup, fordi 2 katte skal giftes. Hvor mange katte kender du lige, som holder bryllup? Nok ikke mange, vel? Det puslespil hedder Happy Ever After og har 1000 brikker.
De fjollede puslespil med hunde fra engelske Gibson
Hunde kan være virkeligt fjollede, og de kan også være virkeligt snavsede, så de skal i bad. Det er præcis det, som mange af de fjollede hundepuslespil fra Gibson handler om.
Linda Jane Smith får virkelig tegnet nogle sjove hundescener, og det hvor hundene er i bad, er totalt fjollet. Der er både vand, hunde, sæbe og håndklæder overalt i det store badeværelse på det her puslespil. Mon det er sådan det opleves, når man tager sin snavsede hund i bad? Det her puslespil med 1000 brikker hedder Bert's Bath Night eller på dansk: Hunde i bad.
Fjollede puslespil fra Jan van Haasteren til børn og voksne
Fjollerierne vil nærmest ingen ende tage i de mange store og små puslespil fra hollandske Jan van Haasteren. Det er også helt tydeligt, at hvis du først har lagt 1 puslespil fra Jan van Haasteren, så kan du slet ikke stoppe. Kan du genkende det?
Det største fjollede puslespil i Puslespilsbutikken i Helsingør har 5000 brikker og er en kæmpemæssig musikbutik, hvor du nærmest kan høre larmen fra instrumenterne. Ja, jeg skriver larm, for det ser ud til, at alle spiller på ALT der er at spille på af instrumenter i musikbutikken på det her puslespil, og jeg tvivler på, at det lyder kønt.
Flere fjollerier med puslespil fra Wasgij
Bare navnet Wasgij mere end antyder, at her er afgjort fjollerier på færde. Wasgij er Jigsaw stavet bagfra. Det er næsten umuligt at udtale korrekt, og puslespil fra Wasgij skal laves på den mest umuligt måde du kan forestille dig: Du skal lægge et puslespilsmotiv, som du slet ikke kan se. Du kan kun se, hvor du skal starte med at bruge din fantasi for at komme frem til det endelige puslespil.