Din kurv

Din kurv er tom

Hvor store er XL puslebrikker? - Puslespilsbutikken i ❤️ af Helsingør

Hvor store er XL puslebrikker?

Spørgsmålet om hvor store XL puslespilsbrikker egentlig er, er et spørgsmål, som har rumsteret i mit hoved i et stykke tid, og derfor blev jeg så glad, da de nye puslespil fra engelske Gibson kom med fragtmanden i sidste uge. Nu kunne jeg endelig få en XL puslespilsbrik at se.

Gibson er ekspert i puslespil med XL puslespilsbrikker, for de har vist sig at have flere fordele:

  • XL puslespilsbrikkerne er væsentlig tykkere end almindelige puslespilsbrikker, nemlig ca. 2,2 mm
  • De er nemmere at få fat i for små fingre, hvis du lægger puslespil med børn
  • De er nemmere at få fat i, hvis du har fx gigt i fingrene

Hvor store er de så, XL brikkerne?

Svaret får du her. På billedet kan du se posen fra et af de nye puslespil fra Gibson med puslebrikker i størrelse XL. Det hedder I Bogladen og har 500 tykke XL puslespilsbrikker. Brikkerne måler ca. 3,3 x 2,5 cm og er altså 2,2mm tykke. Mellem posen og æsken på billedet kan de se nogle helt almindelige puslespilsbrikker. De er fra puslespillet med 500 brikker og Mumitrolde ved rivieraen, og de brikker er lige et nummer mindre end XL brikkerne og er, som brikker i puslespil med 500 og 1000 brikker nu engang er.

Har du ledt efter puslespil med XL brikker? Så se her, hvor alle de bedste fra puslespilsmærket Gibson er.

Findes der også puslespil med XXL brikker?

Svaret er ja. De puslespil fra Gibson, som jeg har i Butik Box Quiz har brikker i størrelse XXL. De er store! jeg har målt dem, og brikkerne måler ca. 3,5 x 7 cm og er ca. 2,5 mm tykke. Det giver et stort flot puslespil, selvom det er færre brikker.

Previous post
Next post
Back to Puslespilsbutikkens Blog

Leave a comment

Please note, comments must be approved before they are published