I forgårs tog jeg mig endelig sammen: Jeg tog et Wasgij-puslespil med hjem fra arbejde, for nu skulle jeg altså prøve det.
Sandheden er, at jeg har gået rundt og rundt og rundt om Wasgij-puslespillene i månedsvis og tænkt: Ej Bettina, nu skal du altså prøve at lægge et Wasgij-puslespil! Men så har en lille stemme inde i mig sagt: Det kan du slet ikke finde ud af, Bettina. Du SKAL ha' et billede at kigge efter. Suk!
Derfor har jeg på skift lagt nogle af de meget fine puslespil fra eeBoo, Gibson, Cavallini og Galison. De er nemlig så flotte og lækre, og jeg elsker bare de dejlige puslespil.
Hvordan tror du, at det er gået med det her Wasgij-puslespil? Det er bare gået så godt! Jeg kan selvfølgelig ikke vise dig, hvor langt jeg er kommet, for så kan du jo se motivet, og det må man ikke. Men jeg vil tro, at jeg har lagt næsten halvdelen af brikkerne, og så kan jeg i hvert fald afsløre, at motivet er noget helt andet, indtil videre i hvert fald, end jeg troede.
Og måske er det hele pointen med de her fjollede og ret udfordrende puslespil: Jeg har brugt min fantasi meget mere, end jeg troede, at man skulle med puslespil. Hjernen har kørt i højt gear på den gode måde, og tænk engang, jeg har siddet og lagt brikker i puslespillet 3-4 timer hver aften uden overhovedet at kigge på uret. Jeg er faktisk kommet alt for sent i seng.
Det er godt nok en spøjs oplevelse, og jeg kan varmt anbefale det. Især det der med, at man forestiller sig et, men ender med at skulle lægge et helt andet puslespilsmotiv.
Så hvis du har det lige som mig og tænker sådan her:
- De er jo ikke rigtig kønne de her puslespil fra Wasgij
- Jeg kan nok slet ikke finde ud af det
- Summasumarum: Det er slet ikke noget for mig!